Menu

Årets leder 2018 Casper Skræm

image
05. december 2018 kl. 16:09

Casper Er en Ildsjæl i Orient Fodbold

Casper Skræm – født 19.august 1995

Har været eller er
- Ungdomstræner (som ungdomsspiller)
- Seniorspiller
- Seniorformand
- Medlem af fodboldudvalget
- Medlem af ungdomsudvalget
- Træner / Smølfeansvarlig
- Meget aktiv Orient Expressen

Casper Skræm er en mand på 23 år, som har haft sin opvækst i Orient Fodbold siden barnsben.

Han blev Indmeldt i Orient d. 27.august 2001 og har derfor været medlem siden han var ca. 6 år gammel og i alt 17 år.

Casper har igennem årene spillet på ungdomshold og fulgte med sin årgang op i seniorafdelingen, hvor han fortsat er en del af seniortruppen.
Igennem de 17 år har Casper været aktiv ungdomstræner, været med i udvalg til klub aktiviteter og en del af det tidligere ungdomsråd, som repræsentant for sin årgang.
Da pigeholdet årg. 97, som han trænede, flyttede op som seniorspillere, valgte Casper at holde en lille pause fra trænergerningen.
Casper valgte dog stadig at støtte op om klubbens støtteforening Orient Expressen, hvor han stadig hjælper til med banko samt grill til diverse hjemmekampe.

For et års tid siden blev Casper udnævnt til seniorformand og fik dermed en plads i klubbens bestyrelse “FU”. Han har sammen med lederne omkring afdelingen valgt nye trænere og været med til at skabe vækst i seniorafdelingen med de nuværende ledere.

I den helt anden ende af klubben, hos vores mindste: ”Smølferne”, stod vi for et år siden uden ansvarlig træner, og her følte Casper sig klar til at prøve det af. Via sin uddannelse og hans fantastiske personlighed formår Casper at skabe alt det, vi i Orient Fodbold kunne håbe på til smølfetræningen. Han rammer de små nye på 2-6 år i børnehøjde og leverer et fuldstændig fantastisk indlæringsmiljø for vores nye små.

Casper Du er verdens bedste Smølfe-træner

Som smølfeansvarlig er Casper også en del af vores Ungdomsudvalg ”UU”, der varetager og styrer klubbens ungdom.
Jeg begyndte for alvor at stifte bekendtskab med Casper, da han trådte ind i fodboldudvalget, og har nu arbejdet tæt sammen med ham i over et år. Casper hviler på ingen måde på laurbærrene! Alt, hvad han laver, er tilrettelagt og med stor omtanke inden det sættes i gang. Casper følger altid op på tingene, og der er bare styr på de opgaver, han har ansvaret for.

Orient Fodbold er drevet af frivillige, og normalt er man træner for sit eget barn og støtter op i det omfang, man har tid og overskud til i forhold til klubbens aktiviteter. Casper har endnu ingen børn, men er alligevel én af ildsjælene i Orient Fodbold. du giver den bare hele armen og lægger virkelig mange kræfter og timer i klubben.

Som person er Casper rolig og åben i alle dialoger, og han er altid klar til at løse opgaver og uenigheder. Casper er med til at skabe en klub, som er i stor udvikling og hans arbejde er uvurderligt.

Så Casper Skræm: Tak fordi vi er så heldige at have dig med på holdet!

Giv gerne Casper en kommentar med på vejen og selvfølgelig et Like for hans flotte indsats.

Ikke mindst for sin nye flotte titel ”Årets leder 2018”

Luk